Send artiklen Toscansk olivenolie fra Appenæs til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Toscansk olivenolie fra Appenæs
Andre læsere anbefaler:
Næstved // Midt i Appenæs på Birkevænget 5, der er en sidevej mellem Gavnøvej og Appenæs Bygade, kan man finde en lille bid - men mest tår - af Toscanas sol og varme i form af rød- og hvidvine samt olivenolier.
Det er i en ny butik ved navn "Pistoia i Næstved" som den tidligere pædagog og daginstitutionsleder Alex Klausen, 63 år, åbner dørene til fredage og lørdage.
- Jeg har via mit arbejde haft med Toscana og især byen Pistoia at gøre i mere end en menneskealder. Området står mit hjerte meget nær, og jeg har besøgt Pistoia mindst 30 gange over de seneste 20 år, forklarer Alex Klausen.
Flere relevante nyheder Det er i en ny butik ved navn "Pistoia i Næstved" som den tidligere pædagog og daginstitutionsleder Alex Klausen, 63 år, åbner dørene til fredage og lørdage.
- Jeg har via mit arbejde haft med Toscana og især byen Pistoia at gøre i mere end en menneskealder. Området står mit hjerte meget nær, og jeg har besøgt Pistoia mindst 30 gange over de seneste 20 år, forklarer Alex Klausen.
- få nyhedsbrevet
- På den her måde kan jeg få lidt af Pistoia til Næstved - og holde kontakten til mine italienske venner og kolleger samtidig med, at jeg får nogle få af områdets fantastiske produkter med hjem. Ikke blot til eget brug men forhåbentlig til glæde for alle, der kan lide karakterfuld, italiensk vin og olivenolie, siger Alex Klausen.
Sammen med hustruen Susan Klausen har han i en menneskealder arrangeret kursus- og studieture til Pistoia, der derved blev Næstveds venskabsby, og gennem årene har rigtig mange pædagoger fra Næstved, samt andre pædagogikstuderende i Danmark, besøgt den smukke middelalderby bl.a. sammen med Klausen-ægteparret som ledere. Pistoia er meget kendt og respekteret for at undervise sine børn ud fra pædagogiske principper, hvor kunstnerisk udfoldelse vægtes højt i børnenes dagligdag.
En del af butikken på Birkevænget er da også forbeholdt den pædagogiske kursus- og mødevirksomhed, som parret stadig står for. Den store inspirationskilde er Pistoia-kunstneren Marino Marini (1901-1980), der i sin tid var Pistoia-områdets kreative motor.
Susan Klausen er stadig på arbejdsmarkedet og det er Alex Klausen, der nu har kastet sig over de gode produkter fra de smukke, toscanske marker.
Med til presning
Alex Klausen har fundet en olivenproducent, Mark Ridley på gården Villa Montabano, der laver en lille men god jomfru olivenolie, som høstes og presses i november. Sidste gang fik Alex Klausen fyldt bilens bagagerum med dunke af den koldpressede og ufiltrerede olie, og den sælger han nu i halvliters patentflasker, der fyldes mens man venter i butikken.Imens kan man studere de vine, Alex Klausen har valgt at importere. Bag disken står en stor reol med - lige nu - to hvidvine fra San Gimignano-området og 13 rødvine fra to gårde i Pistoiaområdet, bl.a. gården Fattoria Casalbosco. Druerne er den klassiske, toscanske drue Sangiovese. Enten i ren form eller blandet med Cabernet, Merlot og/eller Syrah.
- Jeg kender naturligvis alle vinene, så jeg kan fortælle om deres individuelle kvaliteter, men jeg åbner gerne en flaske eller to, så man kan smage på varen. Jeg siger Alex Klausen med et smil.
- Jeg får min gode pension og denne hobby skal blot kunne løbe rundt i sig selv - måske med lidt overskud til små-investeringer i firmaet, understreger Alex Klausen.
Vinene koster fra ca. 60 kroner og slutter omkring 220 kroner. Butikken har også bl.a. pestoer og balsamico-eddike på hylderne.
Butikken har generelt åbent fredag kl. 14-18 og lørdag kl. 10-18. Dog også onsdag 1. juni kl. 14-18. Da familien Klausen bor blot fem minutter fra butikken, er der gode chancer for at den kan åbnes på opfordring, hvis man ringer til Alex Klausen på telefon 2751 4478.






