Ugebladet Næstved - 21. februar 2012 10:43
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Næstved er værtsby for verdensshow til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Næstved er værtsby for verdensshow

Andre læsere anbefaler:
Næstved // Sig "Up with People", og de fleste er med. Eller også kommer de det, for den store trup kommer til Næstved i den første uge af april for at give koncerter.

Siden 1965 har det sejlivede show eksisteret som et stort internationalt projekt for unge verden over. Her mødes man på tværs af sprog, religion og kulturer for at skabe et verdensshow med musikken og dansen som omdrejningspunkt.

- Det er 13 år siden, Up with People sidst besøgte Næstved, og vi er glade for, at truppen har valgt at lægge deres 2012-show i vores by. Det bliver samtidig det eneste sted i landet, man kan få oplevelsen, siger Brenda Lynn Pedersen, der er tidligere Up with People deltager, amerikaner af fødsel og i dag bosiddende i Næstved sammen med sin danske mand, som hun i sin tid mødte i Up With People.

Besøget i Næstved løber af stablen i påskeugen og opføres onsdag 4. april kl. 19.30 og torsdag 5. april kl. 15 i Herlufsholm Hallen.

Up with People stiller med en gruppe på ca. 120 unge i alderen 18 til 25 år, som repræsenterer 21 nationer. Besøget er kommet i stand via lokale, tidligere deltagere, der stadig har gode kontakter til ledelsen i Up with People.

- Har man aldrig oplevet et Up with People-show, har man i dén grad noget til gode. Man kan simpelt hen ikke undgå at blive betaget af den fantastiske livsglæde og energi, der strømmer én i møde, når mere end 100 unge af alverdens nationaliteter går på scenen og udfører et kvalitetsshow hvor publikum også involveres, siger Brenda Lynn Petersen.

- Up with People er skabt for at bygge broer af forståelse som et grundlag for fred i verden, og dén indstilling videreformidler de unge på en utrolig gribende måde. Unge, der rejser med Up with People, får en oplevelse for livstid, hvilket jeg personligt kan skrive under på, siger Brenda Lynn Petersen.

En del af Up with People programmet er at lave "community service" - godtgørende arbejde - i det lokale samfund, ligesom man bor hos lokale værtsfamilier under det ugelange ophold. Herved knyttes der personlige bånd og relationer, som ofte varer hele livet. Igennem de sidste 30 år, er der ca. 10-12 "alumni" (forhenværende deltagere) fra Næstved-området, som har rejst med Up with People.

Prisen for showet er 150 kroner for voksne og 100 kroner for børn under 12 år. Billetterne er salg fra DiBa - enten i banken eller via www.diba.dk.

Man kan læse mere om Up With People på www.upwithpeople.org. Vil man til den lokale side er adressen www.upwithpeople.org/naestved.
Næstved er værtsby for verdensshow

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Næstved


Nyheder fra
Facebook starter børsbal med kurshop
Facebook-aktier handles nu frit på teknologibørsen Nasdaq i New York. Den længe ventede aktieemission ventes at indbringe 16,4 milliarder dollar - hvilket svarer til svimlende 96 milliarder...
Facebook-feber: Nu er børsen åbnet
Facebooks stifter og frontfigur, 28-årige Mark Zuckerberg, har ringet med klokken og officielt åbnet teknologibørsen Nasdaq i New York. Han var dog ikke fysisk til stede i den amerikanske storby....
Lønsnyd koster Forenede Service 207.000 kroner
Humlebæk: To rengøringsmedarbejdere, der har gjort rent på nordsjællandske skoler, får nu godt 207.000 kroner tilsammen i efterbetaling, skriver Fagbladet 3F. Det sker efter et forlig mellem 3F og...
Tysk sanglegende er død
Den vidt berømmede baryton og musikpædagog Dietrich Fischer-Dieskau er død, 86 år gammel, oplyser hans kone. Den tyske verdensstjerne var en stor fortolker af romantiske lieder, og han regnes...
Stor fest for afgangselever på ZBC
Ringsted: Onsdag ZBC Ringsted den årlige gallafest, der primært er afgangselevernes aften, men også 2. årselever fra både hhx og htx var inviteret, ligesom eleverne i år måtte invitere en ledsager...