Send artiklen Isbrydning i Næstved Havn til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Isbrydning i Næstved Havn
Andre læsere anbefaler:
Næstved // Dagene længes og vinteren strenges. De vise ord fra Brorson-salmen bliver nu til virkelighed - også for Næstved Havn. I sidste uge måtte bugserbåden Enø igen i funktion som isbryder. De seneste dages hårde frost har givet en istykkelse på mellem fem og 10 centimeter. Og tykkelsen stiger for hverdag, hvor der minusgrader om natten omkring 10 grader.
Flere relevante nyheder Det ferske vand fryser hurtigere
- Vandet i Næstved Havn er næsten helt ferskt. Derfor fryser det meget hurtigt, siger havnechef Jesper Møller Petersen.- få nyhedsbrevet
Han tilføjer, at isen endnu ikke giver alvorlige problemer, men de kan meget hurtigt komme, da frosten fortsætter. Fredag sejlede Enø rundt og gennembrød isen. I weekenden fik havnen besøg af flere store skibe, så havnechefen venter ikke isproblemer før senere i denne uge.
- Hvis frosten fortsætter, skal vi i gang med seriøs isbrydning om få dage. Så er der fare for at fjorden fryser til, siger Jesper Møller Petersen.
Også sidste vinter var der problemer med is på Karrebæk Fjord. Næstved Havn var dog ikke lukket, selv om isproblemerne allerede startede før jul. I år er vinteren sat ind så sent, at det formentlig ikke bliver en rigtig isvinter.






