I smulte vande gennem 70 år
Her er et repræsentativt udsnit af aktive roere i Næstved Kajak- og Canoklub. Til venstre Per Sørensen, der elsker at ro kajak om vinteren, Lis Thor Madsen fra aktivitetsudvalget samt nytilkomne Morten Salomonsen, der har roet flest kilometer i år. Til højre de garvede klubmedlemmer gennem en menneskealder Lone Mayhoff-Pedersen ved sin 50 år gamle trækajak, der er ældre end hende selv, 76-årige Tage Johannessen og 78 årige Hans Henrik Knudsen. Sidstnævnte plejer at toppe i rostatistikken med tusindvis af ro-kilometre. I år er han kun overhalet af Morten Salomonsen.


Ugebladet Næstved - 31. august 2010 10:05
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen I smulte vande gennem 70 år til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

I smulte vande gennem 70 år

Andre læsere anbefaler:
Næstved // - Man padler altså ikke - man ror en kajak.

Hvis nogen kan udtale sig med autoritet om den sag, er det 76-årige Tage Johannessen, der har været medlem af NKC, Næstved Kajak- og Canoklub, i 61 år.

Da han som stor dreng begyndte at komme i klubben hed den også NKC men dengang betød det Næstved Kajak Club.

- Efterhånden var der også en del kanoer i klubben og da vi allerede havde et indarbejdet navn, tillod vi os at kalde en kano for en Cano, siger han med et smil.

Da Tage Johannessen blev medlem havde NKC eksisteret i ni år. Det er derfor 70 år siden klubben blev etableret. Sidst i 30´erne var der kortvarigt en klub, hvor klubhuset var en stald midt i Næstved. Den lå sådan cirka hvor cowboyrækkerne i Bio Næstved er i dag. Senere rykkede klubben og kajakopbevaringen til en pram i havnen. Denne klub opløstes og fødslen af den nuværende klub skete 5. september 1940, og med tilholdssted længere ud ad den kanal, der var blevet gravet få år for inden. Lige dér hvor åløbet går under Kanalvej og bliver til Gammelåen, i daglig tale, byggede roklubbens medlemmer i 1944 egenhændigt et klubhus i træ beklædt med stålplader.

- Vi var i mange år 40-50 medlemmer, der roede på fjorden og Susåen. Jeg har altid holdt meget af at komme tæt på naturen, at ro lige så stille ind på lavt vand og se dyrelivet i fjorden eller i Susåen, fortæller Tage Johannessen, der stadig er aktiv i klubben. Siden starten har der været ført rojournal, og han fortæller med en vis stolthed i stemmen at det er blevet til over 21.000 kilometer med rotag i kajakken både i Danmark og i den svenske skærgård helt op til Stockholm.

Plads til flere kajakker - og eliteroere

I 1958 blev pladsen for trang, og endnu en gang troppede medlemmerne op og var med til at bygge det nuværende klubhus på Kanalvej. Kajaksporten blev mere og mere populær. Der blev roet i turkajakker og nogle fik endda mod på at deltage i konkurrencer.

Det blev en årrække i 60´erne en overvældende succes for klubben, hvor flere kom hjem med glimtende medaljer i snor rundt om halsen. En roer som Hans Wiggo Knudsen blev Nordisk Mester i 1963 og sammen med Preben Jensen, der er nuværende formand i klubben, tog de en flot 9. plads i finaleløbet i toer-kajak ved OL i Tokyo i 1964. I disciplinen 4 x 500 m stafet fik disse to også, sammen med klubkammeraterne Leif Steffen Hansen og Jørgen Andersen, et DM guld i hus i 1963 . Også i nyere tid har klubben markeret sig. I toer kajak fik Carsten Soelgaard EM sølv i 1997 og i årene 1994, 98 og 99 fik han bronze ved VM i toer kajak.

Havkajakken er populær

Årligt deltager et halvt hundrede nye roere på et af klubbens fem kajakskolehold, og de foretrækker oftest at blive undervist i havkajakker. Derfor er denne kajaktype ved at være dominerende i klubhuset, der huser omkring 120 kajakker i alt. Det er primært havkajakker men også tur- og og en kombination af begge lavet i træ, polyethylen eller glasfiber de godt 160 medlemmer benytter - egne eller klubbens.

- Børn fra 10 år kan melde sig ind i klubben men gennemsnitsalderen er faktisk 40+. Kajakroning er en naturnær og afstressende fritidsaktivitet. Så i dag har vi ingen konkurrenceroere, fortæller Lone Meyhoff-Pedersen, der har fået klublivet ind med modermælken. Hun har bl.a. været formand i klubben og er i dag formand for aktivitetsudvalget.

En af klubbens yngre roere, Morten Salomonsen, gennemførte kajakskolen sidste år i forbindelse med et livsstilsændringsprojekt. Og det må man sige er lykkedes. Allerede nu har han gjort kajaksporten til en daglig lidenskab, og i indeværende sæson har han roet 2907 kilometer. Den rekord ligger dog ikke så langt fra Niels Henrik Knudsens, der er på 2342 kilometer. At man kan ro hele livet er sidstnævnte, ligesom 76-årige Tage Johannessen, også et godt bevis på. Niels Henrik Knudsen er 78 år, hvilket de fleste vil benægte sandheden af.

Næstved Kajak- og Canoklub markerer 70 års dagen internt.
I smulte vande gennem 70 år
Per Sørensen og Tage Johannessen studerer rojournalen fra 40´erne. Destinationerne er de samme som i dag: Fjorden, Susåen, Avnø og rundt Gavnø.
Foto: Per Witt

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Næstved


Nyheder fra
Energi: V giver sig - Ø trækker sig
For første gang i de ugelange energiforhandlinger er Venstre parat til at imødekomme regeringen. Folketingets største parti melder sig således klar til at acceptere de økonomiske rammer i...
Sådan holder du it-svindlerne ude
DK-Cert giver 10 anbefalinger til, hvordan privatpersoner kan beskytte sig mod it-angreb: 1. Beskyt din pc mod ondsindede programmer. Brug firewall og opdateret antivirusprogram. 2. Hold dine...
Treårig pige er død efter styrt
Den treårige pige, som søndag eftermiddag faldt ud ad et vindue fra en lejlighed på tredje sal, døde mandag eftermiddag på Rigshospitalet. - Hendes skader var så alvorlige, at lægerne i samråd med...
Mand røg gennem isen på Sjælsø
Allerød: Der blev slået søalarm via 112, da en 29-årig mand fra Birkerød mandag eftermiddag omkring klokken 15.54 røg gennem isen på Sjælsø. Han kunne dog selv redde sig op igen, og en læge på...
Tysk koncern køber Ringsted-virksomhed
Ringsted: Ringsted-virksomheden Multi-Lite A/S, der i november fik Dansk Industri Vestsjællands initiativpris, er blevet solgt. Det skriver DAGBLADET Ringsted. Multi-Lite producerer og sælger...